Hans Thyge

Hans Thyge Raunkjær 1957
Firma: Hans Thyge & Co.

Hans Thyge & Co arbejder med møbel-, koncept- og produktdesign. Herudover har Hans Thyge & Co en underafdeling, der beskæftiger sig med 3D grafik, indretninger, udstillingsdesign, koncept og kommunikationsdesign.

 

"Kreativitet handler om udvælgelse af indtryk…kombinationer af indtryk…..kombinationer af erindringer og associationer filtret igennem de øjne der ser."

 

Den gode ide opstår altid i krydsfeltet i arbejdet mellem funktion og fortælling. Hvilken farve eller musik .. hvilken historie skal produktet fortælle, og hvilken funktion skal produktet udfylde.

 

"Møbelserierne til Randers+Radius afspejler samspillet mellem arkitekturen i møblet og detaljen. Arkitekturen kommunikerer med rummet og i detaljen findes objektets poesi…musikken."


Tono

TONO er et stykke design, der møder innovative miljøvenlige materialer og produktionsteknikker i en smuk syntese.

Den nye armstol fra Randers+Radius, designet af Hans Thyge & Co, er en banebrydende konstellation af miljørigtige og lydabsorberende materialer. Den bærende skal er udført af granulerede PET flasker.

Den omfattende designproces har muliggjort at svejse et stoflag på stolens indvendige side, så den fremstår som et raffineret samspil mellem det lette, elegante stel, filtskallen og det separate sæde.

I udviklingsprocessen har formen undergået flere optimeringer og ændringer for at opnå den ideelle pressede filtform. De tre forskellige understel giver en rig variation i udtryk og indretningsmuligheder. Sammen med muligheden for seperat polstring af skal og sæde, kan TONO tage plads som en markant eller diskret medspiller i ethvert rum.

"Vi har skabt et skulpturelt møbel, der kombinerer innovative materialer og gedigent design med nordisk enkelthed og global appel"
Hans Thyge

 

Se Tono stolen

 

Sala

SALA stolen blev udviklet med fokus på ergonomi og er fremstillet efter et princip, hvor ryggen krummer indad for neden og udad for oven. En detalje som giver ryggen et fladt og fjedrende midterstykke – og giver SALA en god ergonomi kombineret med et fint og let udtryk.

 

Se Sala produkterne

Besøg Hans Thyge & Co på http://hansthyge.dk

Menu


Sitet bruger cookies med henblik på forbedringer
Læs om cookies