Friis & Moltke Design

Vore fysiske omgivelser skal være menneskelige.

I Friis & Moltkes arbejde med design har projektets idégrundlag altid været det bærende. Det gode samspil mellem bygninger og landskab - såvel som mellem indvendige rum og materialer - er vigtige elementer for den stemning, man oplever, når man er i rummet. Målet er helheden - at skabe stærke bånd mellem form og funktion, både i stor og lille skala. Enkle, klare former og den bedst mulige udnyttelse af naturlige materialer forstærker brugerens oplevelse og velbefindende.

 

”Vi står for menneskeligt nærvær og social indlevelse. Engagementet og arbejdsglæden er direkte knyttet til firmaets traditioner og lysten til på basis af dem at forny dansk arkitektur originalt, smukt og funktionelt.”

 

I 1969 indledte firmaet samarbejdet med R. Randers (nu Randes+Radius). Det begyndte med skolemøbler til en række gymnasier og andre undervisningsinstitutioner, og det blev indledningen til et inspirerende samarbejde, som de to virksomheder stadig, mere end 40 år senere, plejer og videreudvikler. Arkitekt Mikkel Bahr overtog i 2008 ledelsen af Friis & Moltke Design efter Arkitekt Ove Rix.


SeatDown

I tæt samarbejde med Århus Universitetshospital har Randers+Radius udviklet SeatDown, en ventemøbelserie, der både er unik og skræddersyet til møblering af gangzoner. Den modulopbyggede serie, som er formgivet af Friis & Moltke Design, er den eneste af sin art på markedet. SeatDowns funktionelle design løser mange udfordringer ved møblering af gangzoner og venteværelser. En væghængt opklappet siddeplads fylder kun 32 cm ud i rummet. 

 

Se SeatDown stolen

Designede møbler

Besøg Friis & Moltke Design på http://www.friis-moltke.dk/

Menu


Sitet bruger cookies med henblik på forbedringer
Læs om cookies